New York Draft Riots

New York Draft Riots
Del af Amerikanske borgerkrig
Urostiftere og føderale tropper støder sammen
Urostiftere og føderale tropper støder sammen
Dato 11. - 16. juli 1863
Sted New York, New York
Resultat Roen genoprettet
Tab
120[1], (kildene er uenige)

New York Draft Riots (11.16. juli 1863) (oversat: New York værnepligtsoptøjer) dengang kendt som Draft Week[2]), var nogle optøjer i New York som var kulminationen på utilfredshed med nye love vedtaget af Kongressen, som indførte værnepligt i forbindelse med den igangværende borgerkrig. Optøjerne var de største i USA's historie.[3] Præsident Abraham Lincoln måtte sende adskillige regimenter af milits og frivillige tropper af sted for at få kontrol med byen. Selv om de ikke var i flertal, var der mange af de arresterede, som havde irske navne, ifølge den liste som Adrian Cook udarbejdede til sin bog "Armies of the Streets."

Efter i starten havde handlet om at udtrykke vrede over værnepligtsloven, udartede optøjerne til en "racistisk pogrom, med utallige dræbte sorte i gaderne". Cook fandt ud af, at omkring et dusin sorte døde under optøjerne, og at de fleste døde var hvide. Det er ikke blevet undersøgt i hvilket omfang voldsom fremfærd fra hæren og politiet forværrede optøjerne. Det gælder ikke mindst oberst O'Brien, som blev dræbt af en folkehob, efter at hans mænd ved et uheld havde skudt et barn, som så på. At general Wool blev afløst straks efter optøjerne kan ses som et udtryk for at myndighederne ville hele forbindelserne til lokalsamfundet. [3] Forholdene i byen havde en sådan karakter, at generalmajor John E. Wool den 16. juli fastslog "Der bør indføres undtagelsestilstand, men jeg har ikke tilstrækkelig styrker til at opretholde den."[4] Militæret nedkæmpede optøjerne med artilleri og påsatte bajonetter, men først efter at talrige bygninger var blevet plyndret og ødelagt, herunder mange hjem og et børnehjem for forældreløse sorte børn.

  1. ^ McPherson, James M Oral by Fire: The Civil War and Reconstruction 399
  2. ^ Barnes 5
  3. ^ a b Foner, E. (1988). Reconstruction America's unfinished revolution, 1863-1877. The New American Nation series. Page 32. New York: Harper & Row.
  4. ^ "Maj. Gen. John E. Wool Official Reports (OR) for the New York Draft Riots". Shotgun's Home of the American Civil War. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2008. Hentet 2006-08-16.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search